«Den, der skal modvirke en tendens, må helst selv have erfaret dens indflydelse. Søren Kierkegaard betegner ganske vist en reaktion imod romantikken, men han står selv på romantikkens grund, og det tragiske i hans stilling ved slutningen af hans store livskamp bestemmes for en væsentlig del derved. En stor digterisk evne, et hang til at vugge sig i stemninger og til at lade erindring og fantasi brede sig som modsætning til virkelighedens prosa gjorde ham dybt modtagelig for den romantiske poesis værker, og hans utrættelige refleksion tumlede med tankerne og arbejdede i problemernes tjeneste med en lidenskab, der ingen grænser kendte.»
Søren Kierkegaard er en af de største skikkelser inden for dansk kulturhistorie, og hans filosofi og værker er kendt over hele verden. Professor i filosofi Harald Høffding tegner et kort og præcist portræt af denne store dansker og sætter hans filosofi og værker ind i en kultur— og filosofihistorisk sammenhæng.
Harald Høffding (1843–1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns— og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.
