Da Første Verdenskrig sluttede i Tyskland i 1918, besluttede journalist, forfatter og teateranmelder Kurt Eisner, at monarkiets dage var talte. Han fik en revolution stablet på benene mere eller mindre egenhændigt, og ved et ublodigt kup blev Bayerns konge og dronning sat fra magten. Den frie stat Bayern blev udråbt med Kurt Eisner som ny præsident, men allerede i 1919 blev han dræbt ved et attentat, hvilket dog giver ny medvind til idéen om en stat bygget på kunstens og æstetikkens principper.
Men mens drømmen stadig levede, var det i en kort periode forfattere, digtere, dramatikere og intellektuelle, som sad på magten og førte folket fremad. Et helt unikt lille vindue i tiden — november 1918 til april 1919 — hvor det ikke var de sædvanlige magtmennesker, som besad de vigtige embeder, men derimod kunstnere, som drømte om et helt nyt samfund.
Efter den internationale succes med bogen Oostende 1936 om Stefan Zweig og Joseph Roth har Volker Weidermann nu skrevet endnu et stykke dramatiseret tysk litteratur— og kulturhistorie, hvor han viser, hvordan en lille gruppe mennesker kunne have ændret historiens gang, hvis omstændighederne havde været bare en smule anderledes.
