Vi forældreløse

Har hvirvlet mig ind ind i en af Kazuo Ishiguros tre romaner skrevet om tiden i skyggen af fascismens opblomstring i 1930ernes Shanghai. En detektivhistorie drevet af forfatterskabets vidtstrakte fascination af vekselvirkningen mellem virkelighed/erindring/relation. En ung detektivs rejse tilbage til barndommens Shanghai i jagten på sine forsvundne forældre.

Her finder han den detektiv, som ledte efterforskningen efter hans forældres forsvinden.

“Jeg trådte ind i et lille rum. Der var intet vindue, men skillevæggene gik ikke helt op til loftet – de sidste tredive-fyrre centimeter var der trådnet – så lys og luft kunne cirkulere. Alligevel var aflukket beklumret og mørkt, og selv om eftermiddagssolen strålede udenfor, resulterede det kun i at trådnettet kastede mærkelige mønstre på gulvet. Skikkelsen som lå på sengen, sov tilsyneladende; men bevægede så benene da jeg stillede mig i mellemrummet mellem sengen og væggen. Den enøjede mand mumlede et eller andet og forsvandt og lukkede døren efter sig”•

Det er en fantastisk roman. Anbefaler.

Fantastisk

Fremragende roman

Lavmælt beskrivelse af at blive forældreløs i mellemkrigstiden i Shanghai, og betydningen i voksenlivet.