da
Böcker
Ulrik Federspiel

Et diplomatisk liv

Med stor åbenhed fortæller Ulrik Federspiel om sit liv som ledende embedsband — direktør, departementschef og ambassadør — i hjertet af dansk politik. Fra han indledte sin karriere først i 1970’erne til han i 2009 gik over til et job i det private erhvervsliv.

Federspiel var direktør i Udenrigsministeriet i årene, da Sovjetunionen gik i opløsning og departementschef i Statsministeriet under Poul Nyrup-Rasmussen. Siden blev han ambassadør i Washington i den dramatiske periode fra 2000 til 2005, men vendte siden tilbage som direktør for Udenrigsministeriet.

Federspiel har et fantastisk overblik over det udenrigspolitiske stof og leverer så vel de store linjer som de bemærkelsesværdige anekdoter fra magtens centrum.

Vi kommer helt tæt på en lang række begivenheder i den nyere Danmarkshistorie: Fra indgåelsen af Romtraktaten i 1971, over Murens fald, til 9/11 og Irakkrigen. Fra arbejdsløshedskrisen i 1990'erne over den kontroversielle sag om forfatteren Salman Rushdie til sagen om Muhammed-tegningerne, den danske Guantanamo-fange og Libanonevakueringen.

Angrebet på World Trade Center, den 11. september 2001 oplever vi set fra Washington, og det deraf følgende forløb op til beslutningen om at gå i krig i Afghanistan og Irak. Den danske krigsdeltagelse beskrives her for første gang tæt på den amerikanske beslutningsproces.

Margaret Thatcher, Robert Mugabe, George W. Bush og Donald Trump — og så naturligvis en lang række af danske politikere — er blot nogle af de personer, Federspiel præsenter læseren for i denne bog.
702 trycksidor
Ursprunglig publicering
2020
Utgivningsår
2020
Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎

Intryck

  • Erling Petersendelade ett intryckför 3 år sedan
    👍Värt att läsa

    Solid karakter i centraladministrationen - til inspiration for fremtidige karriere diplomater.

  • Erik Johansen Jappedelade ett intryckför 4 år sedan
    👍Värt att läsa
    💡Lärde mig mycket
    🎯Givande

Citat

  • Erik Johansen Jappehar citeratför 4 år sedan
    Kissinger er gennem lange tider både i sin akademiske og politiske karriere blevet karakteriseret som tilhørende den realistiske skole inden for diplomatiet. I sine senere år og ikke mindst i bogen World Order er han dog svinget over – eller siger, at han er blevet misforstået – idet han mener, at realismen må hvile på et idealistisk fundament repræsenteret ved de vestlige normer. Jeg besøger ham stadig en gang imellem, når jeg er i New York til møder. Og jeg kan ikke sige mig fri for at være påvirket af ham.
  • Erik Johansen Jappehar citeratför 4 år sedan
    Haass sagde, at Ivanov havde talt om Ruslands egne interesser, dvs. russisk NATO-medlemskab. Putin var også kommet med en reference hertil under den nævnte telefonsamtale, hvilket efter Haass’ opfattelse var bemærkelsesværdigt. I dag må man nok sige, at det var ærgerligt, at USA ikke forfulgte dette spor. Men man havde meget andet at se til, først Afghanistan og dernæst Irak. Og som vi senere skal se, mistede Putin i 2000’erne interessen.
  • Erik Johansen Jappehar citeratför 4 år sedan
    Jeg tog videre til Nordvestirland, hvor jeg i grænsebyen Derry mellem Nordirland og den irske republiks grevskab Donegal mødte den senere nobelpristager John Hume, som jeg kom godt ud af det med. Jeg valgte derfor at blive der en dag længere end planlagt, og vi havde mange gode samtaler og mødtes senere flere gange både hos ham og hos mig i Dublin. Der var dog ikke sikrere i Derry, end at vi, da vi skulle spise på en kro i byen, blev placeret længst væk fra vinduerne, mens vores ægtefæller fik lov at sidde der. Den hændelse kan Birgitte undertiden stadig finde på at minde mig om, når talen falder på ligestilling. Hun kan også huske den plakat med en personlig annonce, der vist nok den dag i dag hænger i min yndlingspub, Johnnie Fox’s. Her stod: “Ønskes. God kvinde, som kan gøre rent og tilberede fisk, sy og grave orme, og som ejer båd med motor. Venligst send billede af båd og motor.”

I bokhyllorna

fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)