Fortællinger om natten

Af en teori kan man forlange, at den skal være modsigelsesfri, udtømmende og den simplest mulige.

»Fordi«, sagde hun, »jeg så, hvor smukt du dansede. Og så var det jeg forstod, at min usandhed havde været et stort kunstværk. At jeg havde fortalt dig, hvad du havde brug for at høre for at kunne danse bedst muligt.« »Jeg tror«, sagde Andreas, »at jeg hellere ville have hørt noget mere af sandheden dengang.«

vi alle sammen også til daglig, også på vej hjem fra teatret, med tæerne udad og en knejsende holdning og rester af sminke i hovedet for at vise folket, at til os klæbede kærligheden, at i enhver af os var der et stykke af en prins og prinsesse og bondepige og djævel, at i os kunne man i hvert fald finde de ædle metaller

»Selvfølgelig gav de danse vores alle sammens galskab en særlig farve, selvfølgelig gik

I det øjeblik prøvedes togets tryksystem hvislende, og i dampskyen over perronen søgte fire tiloversblevne skikkelser mod hinanden, som voksede de op af jorden.

var hun fuld af en tårevædet og påfugleagtig triumf, men da han støttede hende, og hun vendte ansigtet mod ham og genkendte ham, frøs hun først til is, og derefter begyndte fjerene at falde af hende.

u«, sagde Rumi så med vished, »er Andreas.«
»Der er«, svarede den anden, »meget langt mellem den Andreas der dansede i København, og den Jakob der sidder over for dig.«
»Men«, sagde Rumi, »det kan meget vel tænkes, at også Andreas et sted i verden sidder på et skibsdæk og ser på månen.« »Ja«, svarede Jakob. »Det kan meget vel tænkes.«

eg gør min pligt. Og jeg gør det for det eneste der er større end mig, og større end os alle sammen«, sagde hun.«Jeg gør det for dansen, for at der, her for vores fødder, skal blive danset bedst muligt.«

kun ved at vende disse fristelser ryggen er det muligt for dig at skabe dette billede.

»Ja«, sagde Andreas.
»Du er Moses«, sagde pigen. »Du holder to modsat rettede kræfter i spænd, så publikum kan komme tørskoet over og finde hjem.«
»Hvis jeg er Moses«, sagde han, »hvem er så du?«
Kun et øjeblik brugte pigen til at tænke sig om. »Jeg er Vorherre«, sagde hun.