Forelsket i en drøm

Da kvinder med ‘tvangsmæssige behov for dårlige forhold’ på mange måder ligner en misbruger: benægter problemernes omfang, skjuler problemerne, gentagne gange forsøger at få styr på problemerne, bliver fysisk syge og så videre, så kan det være nærliggende at konkludere, at tvangsmæssige bindinger i utilfredsstillende og destruktive forhold også er en sygdom.

være

er ikke længere afhængige af, at de skal være på en bestemt måde eller ændre deres adfærd. Hvis vi finder en person og hans adfærd uacceptabel, er vi i stand at tage konsekvensen og sige, hvor vi står, og derpå forlade det menneske. Når vi er voksne, ved vi, at vores overlevelse ikke afhænger af ét bestemt menneske. Vi har et valg. Vi behøver ikke at finde os i omstændigheder, som er uacceptable eller uværdige for os. Vi kan gå vores egen vej, og vi kan klare os selv.

Nu handler det om, hvad der er til dit eget bedste. Du respekterer din partner bedst ved at lade ham være. Og så kan du passende bruge din opmærksomhed på dig selv. Spørg dig selv: Kan jeg acceptere denne mand, præcis, som han er? Hvis ikke, så har du et skidt udgangspunkt for et forhold.

et er venindens egen opgave at tage sig af sin reaktion på dit nej.

Du kan måske føle dig utilpas ved at sige klart, hvad du har lyst til og ikke har lyst til. Fordi du tænker, at du sårer andre, og at de vil føle sig afvist. Det kan ikke udelukkes, at de gør det. Men hvis du siger ja til nogen for at undgå at såre ham eller hende, er du uærlig. Du er ikke dig selv. Dit ja er på falske præmisser. Det er ikke et sandt og rungende ja. Og hvis det ikke er det, er det langt bedre for både dig og den anden person med et sandt og rungende nej. Det kan godt være et høfligt, men sandt, nej tak! Det er ikke det, jeg har lyst til, der er noget andet, jeg hellere vil, også selv om det måske bare er at være hjemme og slappe af.

Det er i kroppen, følelserne mærkes. Du kan for eksempel mærke, at du er glad, når du tænker på det og det. O.k., hvordan sanser kroppen, at du bliver glad? Hvilke fornemmelser er der i din krop? Hvor i kroppen mærker du det? På samme måde med alle mulige andre følelser: vrede, frygt, sorg, afmagt, styrke, lettelse og så videre.

Du må erkende, at det faktisk ikke er respektfuldt over for manden at holde ham fast i en barnerolle, selv om han selv lægger op til det, og selv om du tror, at du er hjælpsom. Mange kvinder har ikke tænkt på det sådan før. For nogle er det imid-lertid også en stor lettelse at give slip på forestillingen om, at de skal hjælpe. Godt nok mister de følelsen af betydning, men til gengæld slipper de også for al skyldfølelsen og forestillingen om at se mandens opførsel som en personlig fornærmelse.

Mediter på tomheden Den anden mestringsstrategi er at være med tomheden. Uden at forsøge at ændre noget, uden at forsøge at få den til at gå væk. Bliv ved med at være med tomheden, meditere på den, rumme den. Det gør du ved at standse helt op, være helt stille og blot mærke, hvad der sker i din krop. Du lægger bare mærke til de fysiske fornemmelser i din krop

Fokuser på noget andet Den ene mestringsstrategi er at aflede din opmærksomhed fra tomheden ved at beskæftige dig med noget andet. Vel at mærke ikke noget selvdestruktivt, men noget, der er tilstrækkeligt interessant eller rart til at aflede dig for et stykke tid. Beslut at foretage dig noget, som styrker dig og giver dig næring.