Creme fraiche

Men det er først nu, at det benhårde virkelig er begyndt, og der ER ikke noget at betale for, og der er ingen at betale til. Der er ikke længere grund til at føle sig forpligtet til at komme med en undskyldning, en retfærdiggørelse eller en forklaring på, hvorfor man gør, som man gør. Og der er ingen at bede om lov

Af mangel på bedre betegnelser kalder jeg det for KLØFTEN I HAGEN, den maskuline mystik. Overfor denne mystik, som naturligvis »bare« er en forestilling indeni mit eget hoved, men som fremmanes og bliver realitet ved visse kropslige udtryk, maskuline lugte og bevægelser, klapper alle mine forsvarsmekanismer sammen med et brag,

Egentlig var det jo en kompliment til min gode smag, selvom det efterhånden kunne blive lidt trivielt at fungere éprouveuse.

Resten æhlsker at blive forargede og vil i løbet af deres levetid betale mange penge for at blive stødt og forbavsede – gennem kunst, bøger og film, bare de selv holdes udenfor

Jeg forelskede mig i lærerne efter tur. Eller nærmere, nyopdagelsen af det, mænd havde i bukserne, var det, der holdt mig vågen i klassen i de tre år. Det, der var bag gylpen, var den nødvendige betingelse for, at lærdommen trængte ind. Der var bare een ting jeg ikke forstod: Hvordan kunne en lærer stå og føre én tilbage til den græske gudeverden, til Georg Brandes radikalitet eller Sophus Clausens erotik, når de allesammen boede i de samme parcelhuse?

At opgive drømmen om den eneste ene – frivilligt eller ufrivilligt, som det gerne er, at resignere overfor forventningen om at kunne leve gennem en mand og i stedet at udleve og ekspandere sin libido på mere social og mindre privat vis, er stadig en respektabel tanke.

Du lever på denne jord, du er hverken blind, døv, stum, armløs eller benløs. Du har bare at åbne dine øjne og dine ører, snakke, råbe, synge, erobre, omfavne, gå, løbe og danse – dét er livet, at skabe, opbygge, elske og nyde alt det, som mennesker allerede har frembragt, og være blandt dem, som er med til at skabe det, som endnu ikke er frembragt for at blive ved med at transformere

Opdragelse til mod er vist blevet gammeldags efterhånden, i dag gælder det om at »blive tryg«,

praksis var min kærlighed ikke kærlighed, når andre havde helt modsatte forventninger og ideer om, hvad det vil sige. Så var jeg bare selvisk. Men for mig var det omvendt, det var alle dem med alle deres programmerede behov, følelses-monopoler, betingelser og reservationer, der var – selviske.

Ingen kunne fra nu af være mig utro! Det betyder selvfølgelig ikke, at ingen kunne svigte, skuffe eller gøre mig ondt. Det betød i al beskedenhed, at en af de grundliggende rædsler var forduftet og væk. En drage dræbt. En fjende nedlagt. En mindre at kæmpe med. Mere betød det ikke.