Clara Raphael

Clara Raphael er guvernante på Lolland, hvorfra hun skriver breve til veninden Mathilde. Hun beklager sig over det småborgerlige liv og over kvindernes underkuede position. Hvad Clara Raphael ønsker er ’Damernes Emancipation’, men hun er samtidig klar over, at det er uforeneligt med hendes ønske om ægteskab.
Mathilde Fibigers brevroman “Clara Raphael, Tolv breve” vakte opsigt og diskussion i det danske samfund, da den udkom i 1850, for det var første gang, en kvinde offentligt krævede ligestilling. “Clara Raphael” udkom først anonymt, men da Mathilde Fibigers identitet blev kendt, fik det store konsekvenser for den unge forfatterinde, der blev udstødt af det bedre borgerskab.
Mathilde Fibiger (1830–1872) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. De feministiske holdninger, der kom til udtryk i hendes debutroman, “Clara Raphael, Tolv breve” (1850) skabte stort røre i det danske samfund. Bogen blev udsat for sønderlemmende kritik fra andre forfattere såvel som publikum generelt, hvorimod N. F. S. Grundtvig forsvarede den og kaldte den ægte dansk og ægte menneskelig. Som svar på den negative kritik udgav Mathilde Fibiger et forklarende skrift om kvindefrigørelse og en novelle, som viste de uretfærdige forskelle på de to køns vilkår.