Året er 1720. Gabrielle de Chambonin holdes som fange i byen Mequinez, i det marokkanske kejserpalads harem som på den tid benævnes “Barbariet”.
Romanen er Gabrielles dagbog gennem de mange måneders fangenskab. Den hovmodige franske adelsdame møder den arabiske gru, visdom og vellyst — også et møde mellem den gryende europæiske oplysningstid og Islam.
“Med den eksotiske Kvindernes nat demonstrerer Ejrnæs al sin visuelle kraft i sproget. Synet spiller her en lige så stor rolle som kropssansningerne, og resultatet bliver et mættet univers, som stiger op fra siderne i al sin orientalske pragt og gru.” — May Schack
