da
Pierre Bourdieu

Den maskuline dominans

Berätta för mig när boken läggs till
För att kunna läsa den här boken överför filer i EPUB- eller FB2-format till Bookmate. Hur laddar jag upp en bok?
Den maskuline dominans er så forankret i vores underbevidsthed, at vi ikke længere bemærker den. Dominansen svarer i så høj grad til vores forventninger, at den virker evig og uforanderlig. Men i denne bog sætter den franske sociolog Pierre Bourdieu netop spørgsmålstegn ved selve den kønslige ordens permanens. Han stiller det politisk presserende spørgsmål: Hvad er det for historiske mekanismer, som får strukturerne i den kønslige opdeling til at fremstå som evige? Han påviser, at det er resultatet af et eviggørelsesarbejde, som udføres af en række indbyrdes forbundne institutioner såsom familien, kirken, staten, skolen og i bestemte sammenhænge sporten eller journalistikken. I sidste instans bliver spørgsmålet: Hvordan kan de forandrende kræfter, som er hæmmet af disse institutioner, sættes fri? ”Fascinerende beskrivelse fra den franske sociolog Pierre Bourdieu af, hvordan man lærer at blive mand og kvinde i det sociale rollespil.” — Jyllands-Posten
Den här boken är inte tillgänglig just nu
206 trycksidor
Ursprunglig publicering
2017
Utgivningsår
2017
Översättare
Mette Olesen
Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎

Intryck

  • Kristian Og Tanjadelade ett intryckför 5 år sedan
    👍Värt att läsa

Citat

  • Kristian Og Tanjahar citeratför 4 år sedan
    hævder langt fra, at dominansstrukturerne er ahistoriske, men vil tværtimod forsøge at fastslå, at de er resultat af et uophørligt (altså historisk) reproduktionsarbejde, som enkeltstående agenter bidrager til (heriblandt mændene, med våben som f.eks. den fysiske vold og den symbolske vold) såvel som institutioner, familier, Kirken, Skolen, Staten.
  • Kristian Og Tanjahar citeratför 4 år sedan
    Men, kunne man indvende, når en sådan delvist analytisk brug af etnografien historicerer og dermed af-naturaliserer det, der fremtræder som det mest naturlige i den sociale orden, nemlig opdelingen mellem kønnene, risikerer den da ikke at belyse nogle bestandige og uforanderlige størrelser – som netop danner grundlag for dens socioanalytiske effektivitet – og derigennem at ratificere og eviggøre en konservativ forestilling om relationen mellem kønnene: selve den forestilling, der sammenfattes i myten om »det evigt kvindelige«? Det er dér, man må give sig i kast med et nyt paradoks, der kan nødvendiggøre en fuldstændig revolutionering af tilgangen til det, man har villet studere i form af »kvindehistorie«: Når vi, uafhængigt af alle de synlige ændringer af kvindens vilkår, kan iagttage disse uforanderlige størrelser i dominansforholdene mellem kønnene, bliver vi nødt til at lade den vigtigste genstand for undersøgelsen være de historiske mekanismer og institutioner, der gennem historien uophørligt har trukket disse uforanderlige størrelser ud af historien.
    En sådan revolutionering i erkendelsen ville ikke være uden følger i praksis, og
  • Kristian Og Tanjahar citeratför 4 år sedan
    De opdelinger, der konstituerer den sociale orden, og mere præcist de sociale dominans- og udnyttelsesforhold, der institueres mellem kønnene, indskriver sig således gradvist i to forskellige klasser af habitus, i form af indbyrdes modsatte og komplementære, kropslige hexis og i form af principper for anskuelse og opdeling; disse fører til at klassificere alle ting i verden og alle praktikker ifølge kendetegn, der kan reduceres til modsætningen mellem det maskuline og det feminine.

I bokhyllorna

fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)