Johannes Møllehave

Så langt jeg kan huske tilbage, var jeg enig med mig selv om eet, at for mig var der ingen trøst eller hjælp at søge hos andre.

„Forbarmende Gud, hvor dog også min far i sit tungsind har gjort mig rædsom uret – en olding der læsser hele sit tungsind på et stakkels barn, for ikke at tale om det end forfærdeligere – og dog med alt dette den bedste fader“.

Tidligt var han sin fars sjælesørger og måtte resten af livet bære på den byrde.

At glemme et uløst problem er at fortrænge det, flygte fra det Det uløste problem følger med, også når vi ikke gør os det klart