Aske Munk-Jørgensen

Aske Munk-Jørgensen er født i 1979 i Aarhus. Han er kandidat i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Aske er kompulsiv læser, og i virkeligheden nok også kompulsiv skriver, men vejen til at blive forfatter har været lang og kringlet. Som andengenerationsforfatter har han været eksponeret for bøger hele sit liv, men selvom han har arbejdet med ord hele sin karriere, har det været i alle andre afskygninger end skønlitteratur. Han har bl.a. arbejdet som kulturjournalist, korrekturlæser på Lovtidende A-C, redaktør på et forlag, der udgav videnskabelige tidsskrifter (spørg ham om tandlægevidenskab, palæontologi eller ferskvandsøkologi, og så kan han svare) og ekstern redaktør på et fagbogsforlag.

Og hvorfor begyndte han at arbejde på at blive udgivet selv? En morgen vågnede han op og indså, at han blev nødt til enten at skrive noget eller til at holde op med at tale om det.
Siden da har han beskæftiget sig med en række forskellige genrer og stilarter. Han har udgivet kortprosa og lyrik i svenske, norske og danske tidsskrifter og været bidragyder i flere danske novelleantologier. Han fik sin debut i eget navn med kortromanen Kærlighedens væsen på Forlaget Kandor i 2015, og i november 2016 udkom novellesamlingen Åbne døre, lukkede døre på DreamLitt.
I 2015 modtag han Slagtryks kvartalshonorar ved Lise Bach, det Kgl. Bibliotek, for kortprosateksten ”Typehusene glitrer i solskinnet”.
år av livet: 1979 nuvarande
fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)