Jeg stiller min kuffert ved siden af sengen og hænger min frakke i garderoben, for når jeg ikke er hjemme, er jeg den ordentlige Nora. Den Nora, som ikke lader alting ligge og flyde i håb om, at feerne samler det op på et senere tidspunkt. Måske bliver jeg endda den Nora, der tager en drink før aftensmaden, hvem ved.