Martha Flyvholm Todes debut På Bornholm må man græde overalt er en intens og fortættet kortroman om en ung pige i sorg.

Maria går på gymnasiet og har lige været udsat for det værst tænkelige, nemlig, at hendes stedfar Tore dør. Det værst tænkelige er en abstrakt størrelse at forholde sig til, især for Maria, der har svært ved at mærke noget som helst. I et forsøg på at få styr på sig selv, stykker hun verdenskort, minder og oplevelser sammen, så både hendes mor, hendes papbrødre, Tore, hendes kæreste i England og hun selv, kan rykke tættere sammen og skabe mening på ny.

Pressen skriver:

»Det er en livsbekræftende roman, for den er i sig selv ikke perfekt. Sproget er råt, ærligt og spot on […]Jeg glæder mig meget til at læse mere af Martha Flyvholm Tode.«
9/10 – Bookeater

»Debut-forfatter imponerer med klog roman om følelser og fiskefrikadeller […] Det er meget smukt beskrevet, hvor meget der kan ske, når der ikke sker noget.«
***** – Steffen Larsen, Politiken

»Historien om Maria og hendes sorg er velskrevet, vedkommende og flot komponeret […] En rigtig fin udgivelse som jeg med begejstring kan anbefale.«
– Helle Laursen, Lektør

»Det er en kort, velskrevet og engagerende bog, og det lykkes fint for Martha Flyvholm Tode at tegne et portræt af en ung kvinde, som har vanskeligt ved at håndtere sine følelser i mødet med døden«
**** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

»Martha Flyvholm Tode skriver sig ind i en ny tradition af debuterende unge stemmer, der fatter sig i korthed og alligevel skriver store eller vigtige historier om livet, døden og det midt imellem […] Selvom temaet for bogen er at miste en man elsker, blev jeg glad, da jeg læste bogen. Den er skrevet så enkelt og fint, at den fortjener at blive læst højt. Og det er ikke nemt at skrive enkelt!«
– Jane Andersen, Bogblogger.dk

»Hvis man nogensinde har mistet eller kommer til at miste i sit liv bør man læse denne lillebitte bog […] Martha Flyvholm Tode rammer plet med hvordan det føles. Følelsesløsheden, sorgen, samtalerne. Selvom det ikke var min egen situation, beskrev hun alligevel min egen situation, for sorg er, trods det at den er meget individuel også meget ens.«
***** – Kathrine Packniuk, Bibliokattens bøger

»Den bog er et lille mesterværk […] og så skriver hun på en måde, der viser, at hun er sat i verden for at fortælle historier og arbejde med sprog. Hendes debut-fortælling dufter af talent […] Og bogen er så begavet og stilrent komponeret, at det vil være en underdrivelse at betegne den som en ungdomsroman. Det er en kortroman for mennesker i alle aldre. Det er en dejlig fortælling for alle, der holder af livet og af mennesker. Jeg glæder mig allerede til Martha Flyvholm Todes næste bog.«
– Arne Mariager, Fredericia Dagblad

»På Bornholm må man græde overalt fremstår som en velorkestreret oktet i mol, instrumenteret uden mislyde og falske toner, med monologer og dialoger, bogcitater og mails, stramt opbygget af otte forskellige tekstelementer […] En blændende debut«
***** – Kari Sønsthagen, Berlingske

»Martha Flyvholm Tode har skrevet en lille smuk roman om overlevelse. Den er lige til at tage med i baglommen og tage frem, når det værst tænkelige sker.«
– Anita Brask Rasmussen, Information

»[E]n stærk og ikke mindst veludført roman. På Bornholm må man græde overalt minder os på smuk vis om, at livet både indeholder glæde og sorg - og til tider fiskefrikadeller i H. C. Ørstedsparken.«
– Rikke Schmidt Maltesen, Litteraturmagasinet StandArt

»Den bog skal man læse.«
– Julia Lahme, Go'morgen Danmark

Minna Flyvholm Tode

Röst