William Shakespeare

Når Duncan sover –

og de strabadser han har haft på rejsen

indbyder til det – så vil jeg beværte

hans to lakajer ved et drikkelag,

så deres huskeevne, hjernens vogter,

blir til en tåge, og forstandens sæde

en bryggerkedel; når de segner om

i svinsk og døllet søvn, der ligner døden,

hvad kan vi to så ikke gøre mod

den værgeløse Duncan?