Sarah Louise Pedersen

t slukker han lyset og begynder at klæde sig af.

Der findes et citat, som min mor engang malede på en keramikplatte. Kærlighed er venskab med ild i. Jeg forstår det godt nu.

Men at bede Blake om at beholde bukserne på er som at bede en hund om ikke at slikke sine kugler,

„Den Hailey, jeg mødte for et par år siden, er en frygtløs iværksætter, som arbejder benhårdt for at nå sine mål.

Og du skal ikke lytte til Zoe. Hendes mor ringede i morges, og du ved, hvad det betyder.“

Zoe slår afværgende ud med hånden. „Jeg har det fint. Det er bare, fordi min hvidløgshalskæde ikke virker gennem telefonen.

Hun har sådan et smil, der giver en mand lyst til at begynde at skrive vildt dårlig poesi. Fortryllende og oprigtigt og lige så smukt som resten af hende.

„Jeg er sikker på, han har det fint,“ svarede jeg, og så havde jeg tænkt over, hvor jeg mon kunne købe en bodsskjorte. I en gavebutik i en kirke? I en butik med fetich-udstyr? I et stormagasin?

Hvis en mus fes lige nu, ville man kunne høre det.

Åh, altså. Han tager livet af mig med sin charme. De kommer til at finde mig i en sø af lyst, hvor kun mine trusser flyder rundt.

„Okay, men overhovedet ingen sex?“ Jeg lægger hovedet bagover for at møde hans blik. „Min hjerne kan godt acceptere, at det her en god idé, men min mis er lidt af en tøjte. Hun bliver sur, hvis hun bliver ignoreret.“