Melanie Harlow

Men jeg var fyldt med energi – jeg havde det, som om jeg allerede havde fået seks kopper kaffe og en skål havregryn med kokaindrys på toppen.

Åh, ikke noget. Jeg stod bare og tænkte på at binde den pæne unge dame, der arbejder for os, måske også give hende bind for øjnene. Kneppe hendes mund. Bare det sædvanlige.

„Lad os ikke spilde tiden med snak. Jeg leder ikke efter en kæreste her, Theo. Bare en dejlig aften.“

Han smilede. „Okay, så. Har du noget chokoladesovs?“

Åh fuck, jeg var gået af som en raket. Og ikke en af de mindre af slagsen. Nej, en af de der kæmpestore rumraketter. En fucking NASA-raket. En mission til Mars.

Han børstede håret væk fra mit ansigt. „Jeg fortjener dig ikke.“

„Muligvis ikke. Men du har skønne hænder og en stor pik, og det er virkelig praktisk, at du bor så tæt på.“

Hold op med at se dig selv som fange i en cyklus af hjertesorg, og så vil vejen ud af det præsentere sig for dig – men ikke hvis du afviser den. Ikke hvis du afviser kærligheden.“

„Fordi han er en mand, og når mænd har følelser med stort F, så opfører de sig som idioter med stort I. De træffer frygtelige beslutninger og gør alt det forkerte. Inde i deres mærkelige hulemandshjerner giver det mening på forunderlig vis. Men han elsker dig. Det fortalte han mig.“

Jeg ville ikke foreslå, at det måske kunne være sjovt at spille enhjørningspil uden tøj på inde i min seng.

studerede taget og fundamentet. Bagefter gik han ned ad indkørslen igen

Han drak og satte flasken ned igen.