Hannah Arendt

Endelig henter dømmekraften – den sidste af vores åndsevner, der blev opdaget – sit metaforiske sprog, hvilket Kant i den grad var klar over, fra smagssansen (Kritik af dømmekraften skulle oprindeligt havde heddet Kritik af smagen),

Jonas opregner alle synets fordele som den ledende metafor og model for den tænkende ånd.

“Kun synet tilvejebringer derfor det sanselige grundlag, hvorpå ånden kan forstå begreber om det evige, det, som aldrig forandrer sig og altid er nærværende.”89