Karen Ellehøj

„Vi har ikke brug for mere personale.“

„Det får vi, når Gabe begynder at tiltrække flere kunder i butikken,“ sagde Nessie fornuftigt. Hun blødgjorde sin stemme. „Og … når jeg læser mellem linjerne, lyder det ikke, som om far blev bedre til at være far, efter han forlod os. Måske skylder Star and Sixpence også Laurie noget.“

„Jeg ved ikke …“

„Vi behøver ikke at beslutte os nu,“ sagde Nessie. „Men en af grundene til, at far gav os dette sted, var for at rette op på alle de ting, han vidste, han havde gjort forkert. Måske ville han ønske, at det også omfattede Laurie.“

Sam løftede hagen. „Hvis det er sandt, hvorfor skrev han så ikke Laurie ind i sit testamente?“

Og indtil nu havde hun klaret sig ganske godt. Hun skrev i det mindste igen; hun havde uventet forelsket sig i øerne og var blevet inspireret af de historier, hun havde hørt. Hendes hjerte helede også; det gjorde ikke længere ondt, når hun tænkte på sin eks, Alex, og det liv, de aldrig ville få sammen. At møde og blive venner med Magnús havde selvfølgelig også hjulpet med at lindre smerten, men det var mere end det. At være på Orkneyøerne, væk fra London og alle minderne, havde givet hende
perspektiv. Og når hun ikke gispede efter vejret og ønsked

Og indtil nu havde hun klaret sig ganske godt. Hun skrev i det mindste igen; hun havde uventet forelsket sig i øerne og var blevet inspireret af de historier, hun havde hørt. Hendes hjerte helede også; det gjorde ikke længere ondt, når hun tænkte på sin eks, Alex, og det liv, de aldrig ville få sammen. At møde og blive venner med Magnús havde selvfølgelig også hjulpet med at lindre smerten, men det var mere end det. At være på Orkneyøerne, væk fra London og alle minderne, havde givet hende
perspektiv. Og når hun ikke gispede efter vejret og ønsked