John Williams

Det er heldigt at unge aldrig anerkender deres uvidenhed, for gjorde de det, ville de aldrig finde modet til de unges udholdenhed. Det er måske et instinkt i kødet og blodet der hindrer denne viden og giver drengen mulighed for at blive den mand der skal leve længe nok til at indse dårskaben i sin egen eksistens.

Den unge mand der ikke kender fremtiden, ser livet som et slags episk eventyr, en odyssé over fremmede have og forbi ukendte øer hvor han skal prøve og bevise sin styrke og derved finde sin udødelighed. Den midaldrende mand der har levet den fremtid som han engang drømte om, ser livet som en tragedie; for han har erfaret at hans styrke, uanset hvor stor den er, ikke kan måle sig med tilfældets og naturens kræfter, som han giver gudenavne og har lært at han er dødelig. Men den aldrende mand må, dersom han spiller sin tildelte rolle ordentligt, se livet som en komedie. For hans triumfer og hans nederlag flyder sammen, og den ene er ikke mere genstand for stolthed eller skam end den anden, og han er hverken helten der beviser sin styrke over for disse kræfter, eller hovedpersonen der udslettes af dem. Ligesom enhver anden stakkels, ynkværdig bælg af en skuespiller ender han med at se i øjnene at han har spillet så mange roller at han selv ikke længere findes.