En kvinde venter på nyt om sin deporterede mand i efterdønningerne af Frankrigs befrielse. Modstandskvinden Thérèse indleder en relation til gestapoagenten, der har anholdt hendes mand, for at modstandsgruppen kan likvidere ham. Thérèse torterer en stikker under et forhør og har lyst til at elske med en militsmand, der er arresteret af modstandsfolk. I udkanten af byen venter en fremmed på at dø blandt brændenælder og vild snerle. En jødisk pige og en gammel dame har isoleret sig i en lejlighed med en pistol og en kat og venter på det tyske politi, mens de lytter til bombeflyene over dem.
Smerten udgør seks tekster skrevet i 1945. Fire er dagbogsoptegnelser, nedskrevet mens Duras ventede på sin mand, Robert Antelme, som var deporteret til en tysk koncentrationslejr. De skildrer samtidig hendes arbejde i den franske modstandsbevægelse. To er opdigtede, men udspiller sig med Anden Verdenskrig som bagtæppe. Fiktion og levet erfaring flyder sammen i disse tekster, som Duras skrev og siden glemte.
