Romanen der har rystet Amerika.

”En sjælden gang imellem dukker der en bog op, der går igennem marv og ben, flytter ind i en og bliver der for altid. Sådan en bog er Den underjordiske jernbane.”
OPRAH WINFREY

Tænk, hvis Den underjordiske jernbane havde været en rigtig jernbane med vogne og skinner under jorden. Hvis hver eneste station på den farlige tur mod nord havde budt på en ny chance – en bedre udgave af Amerika for en slave på flugt i 1936.

Den tanke har den anerkendte amerikanske forfatter, Colson Whitehead, skrevet igennem i sin stærkt anmelderroste og prisbelønnede roman. Hovedpersonen er den sekstenårige Cora, der er slave på en bomuldsplantage i Georgia. Hun lever i daglig angst fornedrelse, men også med myten om sin mor, Mabel, der flygtede og klarede den. Cora og hendes ven, markslaven Cæcar, begiver sig ud på den dødsensfarlige flugt, men den fanatiske slavejæger, Ridgeway, som Mabel slap fra dengang, sætter nu alt ind på at fange hendes datter og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne.

På sin rejse nordpå må Cora ikke bare overliste Ridgeway og hans blodhunde, men også undgå alle de andre slavejægere, stikkere og lynchgrupper, der huserer på ruten.

Den underjordiske jernbane er en hårrejsende spændende roman om en ung kvindes næsten dyriske vilje til at overleve, og samtidig er det en banebrydende litterær præstation i sin beskrivelse af den mest brutale periode i amerikansk historie.

Vinder af The National Book Award 2016
Vinder af The Andrew Carnegie Medal for Excellence
Nomineret til The Kirkus Book Prize 2016
Årets bog 2016 i Publisher’s Weekly
En New York Times-bestseller
En Washington Post-, Barnes & Nobles-, Wall Street Journal- og USA Today-bestseller
Præsident Obama’s Summer Read 2016
Oprah’s Bookclub Pick, august 2106

Colson Whitehead er en af USA’s mest anerkendte skønlitterære forfattere. Han har skrevet en række prisbelønnede bestsellerromaner, og i 2001 blev han første gang nomineret til Pulitzer-prisen for sin roman John Henry Days.
Den underjordiske jernbane blev hans store internationale gennembrud, og romanen sikrede ham i 2016 både Pulitzer-prisen og National Book Award. Den er desuden belønnet med The Andrew Carnegie Medal for Excellence, Goodreads Choice Award for bedste historiske roman og The Tournament of Books.
Colson Whitehead er født og opvokset i New York City og bor i dag på Manhattan.
Den här ljudboken är inte tillgänglig just nu
10:17:55
Upphovsrättsinnehavare
Politikens Forlag
Utgivningsår
2017
Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎
fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)