I året 1635 er jorden stadig universets centrum, islandsk enhjørningehorn er en efterspurgt luksusvare, og visse sten anses for helbredende. Med afsæt i den historiske skikkelse, islændingen Jon Gudmundssons liv og værk, fortæller Tusmørkeundere den fænomenale historie om bevægelsen fra den gamle, magiske verden med Maria-dyrkelse og fordrivelser af genfærd, til reformationens nye verden hvor mennesket er altings midtpunkt, men hvor næstekærligheden har trange kår.
Romanens hovedperson, Jonas den Lærde, er en autodidakt forfatter og som en slags legemliggørelse af det 17. århundrede fortrolig med både alkymi og moderne naturvidenskab. Efter at have manet et genstridigt genfærd i jorden bliver Jonas dømt for udbredelse af trolddom og tvunget i eksil på en afsides beliggende ø. Han fordriver tiden med at genkalde sig sit hårde og omtumlede liv, der bl.a. omfatter et ophold hos den berømte, danske videnskabsmand Ole Worm og afsløringen af sandheden om det eftertragtede enhjøringehornspulver.
Jon Gudmundsson, magisk realisme, reformationen, videnskab, 1600-1699, Island
