Lene Kaaberbøl

Det levende kød

Lyssna i appen
Det er en kaotisk og kvælende hed sommernat i Varbourg i 1894. En italiensk anarkist har dræbt den franske præsident, og folkemængdens vrede rammer byens italienske borgere i flæng. Midt i postyret gøres et uhyggeligt fund i en kulhandlers baggård. Rosalba Lombardi, en ung prostitueret, er blevet myrdet og maltrakteret på en måde der får boulevardpressen til at skrive om “Varbourgs egen Jack the Ripper”, men Madeleine Karno får snart en fornemmelse af at sandheden er endnu mere skræmmende. Madeleine er langt om længe startet på universitetet, hvor hendes kærlighed til videnskaben skal stå sin prøve, og det burde være udfordring nok. Ikke alle er begejstrede for at se unge kvinder i lærdommens hellige haller. Hun kan imidlertid ikke lade være med samtidig at jage sandheden om Rosalbas død – til trods for at det bliver en jagt og en sandhed der sætter mærker på både krop og sjæl. DET LEVENDE KØD er anden bog i serien om Madeleine Karno, Kadaverdoktorens datter og ambitiøse assistent, der ikke har i sinde at lade sit køn stå i vejen for sin fremtid.

Hvis der var nogen retfærdighed til burde Lene Kaaberbøls serie med Madeleine Karno toppe bestsellerlisten per omgående og skaffe hende et internationalt gennembrud. Da første bind Kadaverdoktoren udkom, lå jeg fladt på maven af begejstring, og jeg er ikke mindre forliebt i 'Det levende kød'. Fuldkommen ubesværet koreograferer Kaaberbøl nok en danse macabre mellem døden og erotikken, og lige så legende let lader hun en fascinerende epoke genopstå.
... Kaaberbøls fornemt udtænkte plot...
Når dertil lægges, at Kaaberbøls sprog er sådan en nydelse – på én og samme tid eksakt og melodiøst – er der intet at betænke sig på. Gak hen og bliv vis på kvindelig emancipation i en brydningstid – og hvis en filmproducer skulle læse med med: Gefundenes Fressen, ryst op med pengene, filmatiser!
Weekendavisen

Det er store spørgsmål, som Kaaberbøl tager op i denne anden bog om kadaverdoktorens datter. Det gøres med kløgt og elegance, og man overgiver sig fuldstændig til 'Det levende køds' grumme, gotiske og fantastisk velresearchede univers. Her er en historisk kriminalroman, der ikke alene bevæger sig ud i verden, men også rykker i tid og tanke og dermed sætter en høj standard for, hvad man fremover kan og bør forvente fra ikke blot Kaaberbøls pen, men også andre danske spændingsforfattere med udlængsel i blækpatronen.
Berlingske ★ ★ ★ ★ ★

'Det levende kød' er både et fascinerende portræt af en begavet og ambitiøs kvinde, der har problemer med at bringe både følelsesliv og intellektuelle udfordringer i overensstemmelse med det borgerlige Frankrigs stive normer, og en lige så fascinerende historie om den tid, da de moderne videnskaber var ved at tage den form, som vi kender i dag. Og så er historien oven i købet en særdeles effektiv krimi.
Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★ ★

Kaaberbøl formår på en gang at give historiske kendsgerninger og samtiden dengang liv samtidig med, at hun få udviklet et plot, der også giver noget for eftertanken. Hun skriver præcist og nøgternt, researchdetaljeret, men kan også lade ordene give sig hen i sanselighed og vellyst.
Nordjyske ★ ★ ★ ★ ★

Fortællingen og personerne holdes stramt i deres historiske ramme, og den videnskabelige tilgang svigtes aldrig.
... en troværdig og underholdende historie, der står på to stadig vedkommende emner: kvindekamp og organtyveri.
Politiken

Der er smæk for skillingen på de 300 forholdsvis korte sider, der udgør Lene Kaaberbøls 'Det levende kød'.
... man kan kun blive imponeret over hendes evne til med forholdsvis få virkemidler at skabe så stemningsfulde miljøer og personer...
Kristeligt Dagblad

Forfatterens evne til at skabe et interessant og troværdigt tidsbillede er fremragende ...
Dagbladenes Bureau

Udover de erotiske undertoner giver mordmysteriet naturligvis også saft og kraft til bogen, og det er i sagens natur også dette, der driver bogens handling fremad. Man må lige vende den næste side med for at se, hvad der sker. Men bag alt dette ligger Kaaberbøls miljøbeskrivelse som den fineste kulisse. Man fornemmer croissanternes sprøde knasen og hører den klaprende lyd af hestehove på brostenene.
... Hvis man er kørt sur i skandinaviske femikrimier og lignende, er her et anderledes og forfriskende bud på en lækker læseoplevelse.
Kulturkapellet.dk

At læse Kaaberbøls fortællinger om de grusomheder, der begås bag velourgardinerne i borgerskabets lumre stuer i den fiktive provinsby Varbourg i Det levende kød, er som at liste rundt i et rædselskabinet over historiske overgreb mod kvindekønnet.
Men forfatteren serverer de opdigtede rædsler med underfundig humor i et livagtigt periodedrama.
Madeleines jegfortæller er desuden en charmerende guide til romanens univers.
Information
9:09:54
Upphovsrättsinnehavare
Modtryk
Förlag
Modtryk
Utgivningsår
2013
Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎
fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)