da
Böcker
Henning Andersen

Hekla – Islands dronning

”Skrub ad hekkenfeldt til!”

I gamle dage betød det gå ad helvede til. Og den islandske vulkan Hekla – hekkenfeldt – var nedgangen til infernoets evige pinsler.

Efter det voldsomme udbrud i 1104 florererede ideen i Europa om, at Gud lod indgangen stå åben til skræk og advarsel for syndige mennesker. Myten varede indtil det 19. århundrede, hvor bjergbestigere forsigtigt begyndte at udfordre bjerget. Forsigtigt, fordi de var skrækslagne – Hekla er relativt nem at bestige, men alligevel tog det fem årtier, før nogen turde vove sig til tops.

Hekla er også det sted, hvor alverdens hekse ifølge overleveringerne mødes med selveste Djævelen på sankthansaften og valborgsaften. Legenderne, myterne og alle de andre skrøner drejer sig i virkeligheden om en yderst fascinerende vulkan, og med Hekla – Islands dronning har Henning Andersen skrevet en kærlighedserklæring til bjerget med den brogede historie.

Uddrag af bogen
I Miraklernes bog, skrevet af den hellige klosterreformator og munk Herbert fra Clairvaux, finder vi en af de ældste beskrivelser om Islands Helvede fra 1100-tallet:

”Det vides, at der i Norden findes en ø, kaldet Island, som er underlagt den kristne tro. Men på den findes der et stejlt og umådeligt bjerg, der dækker en stor del af egnen, og de lokale indbyggere mener, at der neden under dette bjerg og inden i det findes et kæmpemæssigt helvede. For dette bjerg, som på alle sider er fuld af huller og hulheder, gløder over det hele, spyr flammer og udsender en evig ild, der gennemtrænger og ødelægger det udvendigt og indvendigt helt ned til dets fod, ja endog hinsides foden af bjerget. Thi det bekræftes af sikre beviser, at denne rædselsvækkende ild lever og raser ikke alene nede under bjergets grundvold, men under havets bund.”

Om forfatteren
Henning Andersen begyndte allerede i 1960’erne som rejseleder for at få lejlighed til at studere vulkaner verden over. Dette er han fortsat med til i dag, både som guide og privat, og han udtaler sig ofte som ekspert inden for emnet i radio og tv. Hans hjemmeside hedder: www.vulkaneksperten.dk.

Hennings vulkaninteresse fik stærk fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Han er en garvet foredragsholder der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hennings mission er at beskrive og forklare “Moder Jords” mystiske og utæmmelige kræfter på en levende måde. Vulkanen Hekla er Hennings yndlingsvulkan.
139 trycksidor
Upphovsrättsinnehavare
Forlaget Mellemgaard
Ursprunglig publicering
2015
Utgivningsår
2015
Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎

I bokhyllorna

fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)