I seriens andet bind får vi Tobias Rens’ forhistorie til begivenhederne i ‘Kongens brev’. Vi følger ham fra han bliver udlært kanoner i Tøjhuset, via hans udstationering ved den jyske fæstning Frederiksodde (det senere Fredericia), nederlagene til den svenske besættelsesmagt, hans forfremmelser, flugt, deportering til Rostock og endelig forsvaret af den sidste bastion: København.
Ud over at være en elementært spændende historisk roman er det også en smuk og tragisk kærlighedsfortælling og en grufuld skildring af en gal seriemorders hærgen.